Den Europæiske Arrestordre bliver brugt som lynafleder i den britiske valgkamp

I weekenden var jeg i England for at hjælpe den britiske Leave-kampagne i deres kamp for en britisk udmeldelse af EU. Flere gange blev jeg mødt med spørgsmål, eller påstande om Den Europæiske Arrestordre.  I den britiske valgkamp er arrestordren ofte blevet fremhævet som den store forsvarer af det britiske folks sikkerhed – dette er ganske enkelt forkert. Især den britiske premierminister David Cameron har i sin valgkamp forsøgt at skræmme den britiske befolkning ved at påstå at ved at stå arrestordren er befolkningen i fare for kriminelle overgreb. Heldigvis kunne jeg referere til det danske folks sejr ved folkeafstemningen om afskaffelse af Retsforbeholdet d. 3. december 2015, hvilket betyder vi står udenfor Den Europæiske Arrestordre.

Den Europæiske Arrestordre er til fare for borgernes sikkerhed

Den ikke-valgte EU Kommission introducerede Den Europæiske Arrestordre (DEA) i 2004, under den påstand at det ville forbedre opklaringer af organiseret kriminalitet. Dog tyder meget på at dette aldrig har været hensigten. I 2005 anvendte Kommissionen en afgørelse fra EU-Domstolen i en sag på miljøområdet til at kræve at for fremtiden kunne enhver overtrædelse af enhver EU-regel af enhver EU-borger i ethvert EU-land blive straffet uafhængigt af de respektive landes retssystemer. Dette tiltag har givet den ikke-valgte Kommission uanede mængder af magt, og gjort EU-borgere til potentielle kriminelle, hvis blot de har overtrådt en af titusindvis mange EU-regler. Ofte er straffen for at bryde EU-reglerne meget større end dem for, hvad de fleste af os ville anse som reelle forbrydelser fx tyveri og overfald. For at håndhæve denne magt har Kommissionen styrket Eurojust (EU’s organ for retsligt samarbejde) ved at ændre det fra at være en koordinerende enhed til en fuldt fungerende europæisk anklagemyndighed. Det giver altså Eurojust beføjelser til at retsforfølge påståede kriminelle selv, eller til at reducere suveræniteten af ethvert lands retsvæsen. Den måske mest bekymrende beføjelse i arrestordren er at almindelige folk kan forlanges udleveret til retssager in absentia. Konkret kan det betyde at en britisk person kan blive arresteret af et andet EU-lands politi og fængslet for en afgørelse i en retssag der har været afholdt i vedkommendes fravær – altså in absentia. Dette har der desværre været en række af eksempler på.

I 2007 viste en rapport fra Transparency International, en organisation der overvåger korruption i hele verden, at i Rumæniens retssystem er korruption og manglende gennemsigtighed i forholdet mellem retsforfulgte og retspersonale er systematisk gennemgående for retslige afgørelser. Lignende tilfælde af korrupt politi og domstole forekommer også almindeligt i Grækenland, Portugal, Italien, Baltikum og flere andre EU-lande hvoraf flere ikke overholder menneskerettighederne. Dette risikerer britiske borgere at blive udleveret til uden retslige beviser.

Det er nemt for bureaukrater i Bruxelles til at vedtage flere love og regler for vores liv uden at bekymre sig om de praktiske konsekvenser, men det er almindelige EU-borgere, der må betale prisen, når tingene går galt – som de uundgåeligt vil. De 28 EU-landes retssystemer adskiller sig utroligt meget fra hinanden og det er en direkte krænkelse af borgeres rettigheder at kunne blive udleveret uden dommerkendelse.

Det er en basal demokratisk og sikkerhedsmæssig rettighed for ethvert land at kunne beskytte sine egne borgere mod overgreb fra enhver trussel. Derfor mener jeg at fastholdelsen af det danske retsforbehold var en kæmpe sejr for det danske folks retsikkerhed. Derudover er det naivt at tro en arrestordre der kan operere inden for EU er løsningen på al kriminalitet, da den øgede globalisering og ikke mindst digitalisering betyder at vi såvel kan blive ramt af kriminalitet der kommer fra lande uden for EU.

Læs mere og se min video på The Bruges Group hjemmeside her